Ture i Prag

Ture i Prag og omegn


Her på denne side kan I se beskrivelser af de ture som jeg tilbyder i Prag (næste side ture ud af Prag).

Alle ture er med dansk talende guider, med mindre andet står anført eller I ønsker det skal være på andet sprog.

Hvis I er i tvivl om noget, er I altid velkomne til at kontakte mig.


Bestilling af ture er enten via mail eller sms.

Betalingen af turene er direkte til guiden ved start.

 

Jeg ser frem til at give jer en super god oplevelse i Prag!


Byrundtur i Prags historiske centrum  (2 timer)

Vi mødes ved Krudttårnet, hvis ikke andet er aftalt. Her starter vores 2 timers gåtur rundt i Prag. 

Fra Krudttårnet går vi mod Stænderteateret og Karlsuniversitet inden vi drejer ind mod Den Gamle Rådhusplads med Tyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, Rådhusuret samt Jan Hus-monumentet. Herefter går vi til Det Jødiske Kvarter, hvor vi skal høre om dette samfund både før og under 2. Verdenskrig.
Vores tur slutter ved Karlsbroen.



Pris for 1-3 personer: 1200 CZK
Extra person(er):    100 CZK





Bytur i Prags centrum og Prags Borg  (4 timer)


Vi tager sporvognen op til Prags Borg, hvor vi efter vi er kommet igennem security, kommer ind på selve borg området. Vi kommer til at se og høre om alle de forskellige borggårde, samt den fantastiske flotte Skt Vituskatedral. Vi går ned af de mange trapper og ender ved Karslbroen, som vi selvfølgelig skal krydse. Herefer besøger vi Det Jødiske Kvarter, hvor vi skal høre om dette samfund både før og under 2. verdenskrig.

Herefter skal vi se den flotte gamle Rådhusplads med Tyn-kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet, Rådhusuret samt Jan Hus-monumentet. Via en af de mindre gader går vi til Stænderteateret og Karlsuniveristet, hvor til sidst at slutte ved Krudttårnet og folketshus.

Pris for 1-3 personer: 2000 CZK
Extra person:         100 CZK


1 sporvognsbillet pr person


Kommunist tur/fløjlsrevolutionen  (2 timer)

Især nu hvor Rusland har trængt sig ind i Ukraine, er denne tur endnu mere interessant. Vil historien gentage sig? Hvad skete der dengang efter 2. verdenskrig og op til 1968?
På denne tur går vi ca 2 timer rundt i Prags historiske centrum. Under turen vil guiden indføre jer i den Tjekkoslovakiske historie fra ca 1850 og frem til i dag. Vi kommer til at høre om oprettelsen af den første republik i 1918, første og anden verdenskrig, Alexander Dubcek og foråret i Prag 1968, Vaclav Havel, der stod i spidsen for fløjlsrevolutionen, som førte til kommunismens fald og endelig delingen af landet i Tjekkiet og Slovakiet i 90’erne.
Turen tager os rundt til de fleste af de steder, hvor begivenhederne rent faktisk fandt sted.

Pris for 1-3 personer: 1200 CZK
Extra personer: 100 CZK

Ekstra info: Pris for entre til kommunistmuseet er 380 CZK (der gives rabat for senior over 65 år).

Special byrundtur  (3 timers tur)

På denne 3-timers tur vil vi komme rundt til nogle steder, som man måske ikke lige finder selv, eller har set, og bare ikke kender historien bag.


Kunst er en vigtig del af Prag, og mange steder finder vi denne flotte kunst, om det så er en del af en port eller gemt i en have, så prøver vi at finde disse steder. Vi skal besøge en gemt have, ”hilse på” Tycho Brahe og ikke mindst kommer vi forbi ”Prags Hoveddør”.



Pris for 1-3 personer: 1500 CZK
extra personer:            100 CZK







Øltur i Zizkov  (5 timer)


Vi starter med at tage bussen fra Namesti Republiky til Zizkov, det tager ca. 10 min, hvor vi står af ved vores første pub. Her byder vi først på en 10 graders lys øl, som I kan nyde mens guiden holder et foredrag om de tjekkiske øltraditioner. Herefter vil I selv vælge en special øl ud fra deres menukort. Da stedet skifter ”øl-mærker” flere gange om ugen, kan vi ikke på forhånd sige hvilke øl, der er at vælge mellem. Men alle øllene er fra små, tjekkiske bryggerier.

Herefter går vi den korte vej ned til Det Udskudte Øje, som er en meget utraditionel tjekkisk pub, men med masser af atmosfære og et besøg værd. Her nyder vi endnu en øl, som vil være Kozel (en sort øl), Gambrinus eller Pilsner (husk at besøge deres toiletter, som er et helt kapitel for sig).

Så er tiden kommet til at besøge det lokale mikrobryggeri Victor, hvor vi vil smage en af deres øl. 

Vi går nu til vores restaurant, hvor vi skal nyde en god suppe og en platte med forskellig slags kød. Hertil er der fri øl, indtil turen slutter.

Hvis nogle ønsker vin på denne tur, er det også muligt.

Pris pr person: 1300 CZK
Min 4 personer

Til denne tur skal der bruges 2 sporvognsbilletter





Vysehrad  (2 timer)


Sammen tager vi metroen til Vysehrad, og med det samme får vi den flotte udsigt ud over Prags tage.

Vi går de få minutter over til borgområdet, hvor vi bliver mødt af den gigantiske port, som fortæller, hvor vigtig borgen var i 900-tallet som fæstning for Premyslidefamilien, og vi skal også høre om Prinsesse Libuse (billedet) og hendes forudsigelser om Prag.
Senere tog Kong Karl den 4. området i brug igen efter nogle års stilhed.

Hvis man har været på bådtur eller stået på Karlsbroen og set op ad floden har ens øjne nok fanget den store flotte Skt Peter and Skt Paulus kirke på toppen af Vysehrad. Denne kirke skal vi selvfølgelig ind i, hvis den er åben. Lige ved siden af kirken ligger den berømte kirkegård, hvor mange tjekkiske komponister, forfattere m.fl. ligger begravet, og hvis vi har tid besøger vi denne kirkegård.

Vi slutter vores tur med en forfriskning i borgområdet, inden vi tager tilbage til centrum.


Pris for 1-3 personer: 1400 CZK
Extra personer:            170 CZK

Inkluderet i prisen: 1 øl/vand/vin eller kaffe, entre til Skt Peter og Skt Paulus kirken

Medbring 2 sporvognsbilletter/metrobilletter.